Quick-Ship Available on Selected Products | Download Overview | Contact Sales

Arkitektens hus

En stråtækt familieejendom i ærlige materialer

Scroll for at se mere

Case: Poul Schülein, 2020
Produkter: SP


Ved første øjekast fletter huset nærmest fingre med naturen omkring sig. Måske er det facadens rene udtryk og ærlige elementer som træplanker i cedertræ og store glaspartier, som skaber det rolige udtryk, der falder så smukt ind i naturen. Det traditionelle, stråtækte tag gør uden tvivl sit for at skabe et stemningsfuldt ydre for huset, der på trods af sine klassiske elementer kun er 5 år gammelt.

Til gengæld har husets ejer, arkitekt Poul Schülein, og hans familie haft ejerskab over grunden og andre huse på den i omtrent 100 år. Derfor var det med et stort kendskab til placeringen i de vestjyske klitter, at arkitekten kunne tegne sit eget drømmehus. Et hus, der selvfølgelig er gennemsyret af finesse og sans for ædle materialer og unikke detaljer, som et kig, der strækker sig igennem hele huset og et loft til kip, der giver en følelse af rummelighed.

"Huset har en åben planløsning med gennemgående sigtelinjer fra den ene ende til den anden. Husets kerne rummer toilet og bad, og så er husets to hovedafdelinger forbundet ved hjælp af glasdøre," forklarer Poul Schülein om husets planløsning.

Netop åbenheden er et centralt element for huset. Ikke blot, når det gælder planløsningen, men også i forbindelsen mellem det ydre og det indre rum. Mellem huset og naturen. Huset er skabt således, at man kigger ud i naturen, når man befinder dig indendørs, og omvendt har et kig ind igennem huset, når man er står udenfor.

Til køkkenet i det store, åbne leverum og til husets badeværelser, der er holdt i rolige brun- og gråtoner, valgte arkitekten SP-greb, der er let genkendeligt ved sit enkle formsprog. Hvorfor? "Det har jeg lært hjemmefra," forklarer Schülein, der er selv er vokset op med det tidløse armaturdesign og siden har brugt det i en del af sine projekter. Materialet er altid ubehandlet messing, som patinerer nænsomt over tid. "De er praktiske. Du skal faktisk ikke tænke på at pleje dem. De bliver bare pænere ved brug", lyder der fra arkitekten.

Toni_43886_WEB-TONI Copenhagen