Referenceprojekt
Uffe Buchard og Jens Løkke har med The Darling skabt en enestående designoplevelse i hotelform, centralt placeret i hjertet af den historiske del af København. Stedet er kurateret med det ypperligste, som dansk design og samtidskunst har at byde på, hvilket resulterer i en charmerende, sanselig og eksklusiv stemning i alle hjørner og kroge af The Darling.
På badeværelset er gæsterne omgivet af håndmalede fliser, der lyser rummet op i en beroligende, grøn tone, som danner en elegant kontrast til det snedkererede badeværelsesmøbel, lampeklassikere og Christiansborg-armaturet, der pryder både håndvasken og bruseren på badeværelset i en bruneret overflade.
Billeder: The Darling & House of Finn Juhl